Sidste skud på stammen er Piwi, egen avl 😀... Pico og Kiwi besluttede sig for at lave små gøjebabyer, og skiftede samtidig køn! - stor var min overraskelse, da Pico, som hidtil var blevet kaldt drengen, var den, der lagde æggene 😲 Men naturen havde talt, og Pico blev en hun, og Kiwi-pigen blev til en dreng.
De lagde 3 æg, og et enkelt klækkede den 20. juli 2010, og ud kom den lille nøgne Piwi. I 2½ uge fik Pico og Kiwi lov til at fodre deres lille unge, hvorefter jeg tog ungen fra dem og fragtede den til Fyn, hvor den blev håndopmadet af gode venner. Den 16. oktober vendte Piwi hjem igen, denne gang fuldfjeret, selvspisende og ekstremt sød.
Piwi er handicappet. Da hun lå i redekassen, har Pico ligget lidt for meget på hende, og et dårligt bundlag gjorde, at hendes ben blev spredt ud til begge sider. Meningerne er delte - nogen mener, at det kunne være rettet, hvilket vi prøvede på flere forskellige måder uden held, mens andre mener, at det ikke kunne rettes. Men summasumarum er, at Piwi, nu med tilnavnet "stritben" , har et højre ben, som stritter lige op i luften. Benet virker... hun kan kravle rundt, hun griber med det, og kan klø sig. Og så har hun selvfølgelig sine vingers fulde kraft, og flyver efterhånden sikkert rundt og lander (mere eller mindre klodset) steder, hvor landingsforholdene er afpasset til hendes handicap. Piwi lider ingen nød, hun ved ikke bedre, og hun er en supersød og lækker lille gøje, der er blevet kælen og tillidsfuld. Så tillidsfuld, at hun flyver hen til alle, der kommer forbi... også Katte-Mis . Det skal vi lige have talt om 🤨
Nyd billederne af Piwi.
Klik på et af billederne, hvis du vil se billederne i større format
Nyeste kommentarer
28.06 | 15:16
Pipper hedder pipper, men hvis du vil vide hvad der er for en papegøje, ...
28.06 | 11:44
Hejsa hvad hedder pipper?????? Den er bare så flot, jeg er helt fo...
24.01 | 16:52
Hej Jesper Jeg kender ingen opdrættere af hyacint ara’er. Jeg ved, de er me...
24.01 | 16:47
Hejsa, jeg søger hyacint ara, ville det være en mulighed for en behjælpeli...