Fra 2013

For 7 uger siden blev der klækket 3 dejlige kongo-babyer, som Gonzo og Zascha er forældre til. Jeg har ventet længe på det, for aftalen med Susie, som har gøjerne siddende hjemme hos sig, havde sagt, at hvis der kom unger, så skulle jeg i hvert fald have en af dem.

4 år er der gået... der er blevet lagt æg hver år, men de har været ubefrugtede, og 1 unge er død i ægget. For nogle måneder siden blev der så lagt 3 æg, men kun 1 var befrugtet. Glæden var stor, Zascha var en rigtig god mor, og Gonzo sørgede for Zascha. Desværre - trods sikringer på alle leder og kanter - fandt to rotter vej til redekassen. En lang historie, men desværre slog de den stakkels unge ihjel, og Zascha, som kæmpede for sin unge, blev bidt af rotterne. Hun måtte give op på et tidspunkt og gå ud af redekassen. Men skaden var sket - kongo-baby var død 😥

Efter Zascha var blevet tilset af en dyrlæge, kom hun hjem igen, med antibiotika og særlig salve til sit øje. Men heldigvis var hun ikke kommet slemt til skade, det var overfladiske skrammer.

En god uges tid efter var hun færdig med behandlingen, og kunne sættes i voliere igen. Og heldet var med os... Zascha var stadig i ynglehumør, og der gik ikke længe før, at der var 3 æg igen i reden. Og der var rottesikret endnu mere, end før, for det måtte ikke ske igen.

Nu er kongo-babyerne taget fra til håndopmadning, og på billedet kan man se 3 skønne unger, hvoraf én skal være min og Kiksens roomie  Der går ca. 1½-2 måneder, så er min kongo klar til at komme hjem.  Jeg glæder mig som et barn til juleaften.   😀