Selvom jeg stadig kan besøge mine gøjer, som er omplaceret til min veninde, og de også stadig kan kende mig, så savnede jeg papegøjer i mit hjem. Har forsøgt med undulater, men det er ikke det samme, når de ikke er tamme. Og jeg vil ikke have en undulat siddende alene, når jeg er på arbejde.

Jeg kiggede så lidt hist og pist, bare for "sjov" for at se, hvilke papegøjearter, der ville passe i en lejlighed. Måtte ikke være for stor, eller kræve et alt for stort bur. Jeg faldt for conurerne... og fandt (det siger vi ikke til nogen ) Kiksen på DBA. Jeg faldt for ham med det samme på billeder, og tog ud for at kigge på ham. Og vi fandt hinanden med det samme, så jeg tog Kiksen med hjem. Familien måtte sælge ham, fordi der ikke var tid mere pga. en baby, og konen i familien ikke kunne lide fugle 😲

Så her er lidt billeder af min grønkindede conure, som fik navnet Kiks, da kønstesten var langsom at komme frem. Et navn skulle han jo have 🤨 Og da han siger noget, som ligner biscuit (kiks på engelsk), så blev det til Kiks... eller Kiksen 

Han er så sød, sjov, humørsvingende, kælen og en kæmpe personlighed.

Indtil for nylig havde jeg også 4 undulater i mit fuglehold. Men indrømmet... 3 hanner, som snakker uafbrudt, det orkede jeg ikke i længden. Og når man først begynder at dække sine fugle til for at få lidt ro, så er det på tide at undersøge, hvad der så kan gøres. Gode venner, som har et stort fuglehold i Gilleleje, tog imod mine 4 undulater, og de har fået det bedste liv i voliere sammen med en masse andre undulater. Så jeg har god samvittighed nu i forhold til dem. Men min samvittighed knager så nu i forhold til Kiksen. For nu sidder han alene. Men ikke længe  For et af de papegøjepar, som er hos min veninde, har nu efter ventetid på knap 4 år, fået hele 3 unger, som klækkede i maj måned. Kik på fotoalbum "Kongobabyer", og se, hvilken skøn ven, som Kiksen får om kort tid.